28. september, 2009 af Fasael

Min kommunale valgkamp på Frederiksberg

Bolsjemasse - Mine hjemmelavede grønne valgbolsjerPå denne side vil jeg vise  billeder af mine grønne hjemmelavede valgbolsjer, min valgcykel og hele produktionsprocessen. Et blik bagom hele valgkampen op til d. 17. november samt billeder fra gaden med vælgere. Du kan dog smugkigge her på Facebook i min billedmappe eller se billeder fra Rehmans Konservative Bolsjefabrik. Se min løbeseddel her.

Mit dugfriske valgmateriale er endelig blevet leveret, så derfor valgte jeg at tage et smut forbi Frederiksberg Centret. Her stod jeg i kulden mellem 12-13 og uddelte valgmateriale i form af hjemmelavede grønne bolsjer og løbesedler, der kan ses forneden. Folk havde trods efterårsferien travlt men der var en god stemning og en del ‘afslag’ fra travle folk men taget i betragtning af det var min første ‘gadeaktivitet’, så modtog jeg en tilfredsstillende respons. Jeg fik tilmed uddelt en løbeseddel til en politisk modstander, nemlig socialdemokraternes spidskandidat her på Frederiksberg. Min erfarne partifælle Margit Ørsted var også i fuld vigør og havde nemt ved at uddele hendes bio-nedbrydelige bæreposer, som er til stor fordel for miljøet. Det synes jeg virkelig er god stil, go Margit!

Valgmateriale (flyer) til uddeling op til min kommunale valgkamp:

Fasaels løbeseddel-forsiden

Forsiden

Fasaels løbeseddel-bagsiden

Bagsiden

Arkiveret i Billedgalleri, Kommunalvalg 2009