Et trygt Frederiksberg
Skrevet af Fasael og Tina, begge kandidater på liste C. Nul-tolerance over for kriminelle og opbakning til en intensiveret politimæssig indsats. Den tragiske skudepisode i Lindevangsparken, som desværre har kostet en ung mand livet, viser at den verserende bandekrig rammer spredt i landet. Læs avisudklippet her.
Vi har som Konservative nul-tolerance over for kriminelle og bakker op om en intensiveret politimæssig indsats med øget patruljering og større synlighed. Men det er ikke nok.
Vi forstærker den allerede eksisterende og velfungerende forebyggende indsats.
Nu har vi en solid indsats på gadeplan med Gadepiloterne og vores boligsociale indsats, herunder opholdssteder med voksen kontakt og støtte, som alternativ til at opholde sig på gaden.
Det er afgørende, at kriminaliteten ikke bliver en livsstil.
Hvis de unge mangler socialt netværk og sunde fritidsinteresser, er forenings- og klublivet også en aktiv medspiller, hvor unge kan mødes på baggrund af positive interessefællesskaber.
Vi må sikre, de unge får støtte og redskaber til at klare hverdagens udfordringer, det kan være igennem mentorordninger og andre tilbud.
Arkiveret i Kommunalvalg 2009 ![]()
