Mangfoldighedens største fjender

Skrevet af Fasael Rehman (C) og Allan Torp (C), om tolerance og mangfoldighed på Frederiksberg. Det er efter vores mening noget, som adskiller vores samfund fra udemokratiske regimer. Vi taler for dialog frem for fordomme, retten til forskellighed og vigtigheden af at komme hinanden ved. Det er ikke offentliggjort i lokalaviserne endnu.

Vi har det godt på Frederiksberg, men vi ser flere kedelige tendenser og umeldinger fra DF, som gang på gang udfordrer byens rummelighed, som vi som Frederiksberg borgere er så stolte af. Et tolerant og mangfoldigt Frederiksberg kræver noget af os alle, vi skal turde være åbne for forskellighed, gå i dialog med hinanden og derved sætte vores fordomme på spil.

Der skal være fokus på inddragelse af alle minoritetsgrupper i samfundet, med målrettede indsatser for at undgå eksklusion, der i yderste instans kan betyde store personlige tab for den pågældende med følelsen af at være isoleret fra fællesskabet hvilket gøre det sværere at få de engagerede borgere.

Der kan skabes en god balance mellem de Frederiksbergske borgere; både unge og ældre – både dem med eller uden anden etnisk baggrund, de heteroseksuelle eller de homoseksuelle. Alle har godt af at stifte bekendtskab med andre kulturer eller minoriteter. På Frederiksberg skal vi fortsat værne om den mangfoldighed der er ved at være brobyggere. Gennem en nuanceret borgergruppe, interkulturel pædagogik og venskabsdannelse på tværs af kulturer, mellem såvel børn som voksne, kan vi skabe en attraktiv kommune, der opfordrer til en fordomsfri og åben tilgang til livet.

Og dét er netop essensen af hvor vi vil hen på Frederiksberg – en socialkonservativ kommune med plads til alle, en mangfoldig kommune hvor vi ikke alle sammen behøver være ens.