16. november, 2009 af Fasael

Min valgkamp på Frederiksberg har været sjov

Fasael_voteValgkampens mest intensive periode har klart været de sidste 3-4 uger med mange kolde og regnvejrsprægede dage men humøret har været højt. Opbakningen har været god og jeg har med ca. 20 kg hjemmelavede grønne valgbolsjer, en proaktiv kampagneleder (kone) samt nogle hjælpsomme venner formået at brande mig selv som “Fasael Rehman, ham med de hjemmelavede bolsjer“.

Kampgejsten fejler således intet, og slet ikke nu hvor Socialdemokraterne lugter blod. Det har været sjovt at møde vælgerne rundt omkring på Frederiksberg, lige fra mit eget kvarter mellem H.C. Ørstedsvej og Bülowsvej, tæt ved Forum st., til Gl. Kongevej. Borups Alle, Falkoner Alle, Nordre Fasanvej, Roskildevej, Søndermarken, Domus Vista, Danasvej, Falkoner Plads, Frederiksberg Alle og Frederiksberg Have m.m. Jeg har tilmed mødt en del ‘kendte’ mennesker, hvoraf flere har haft både lyst og tid til at høre om mine mærkesager og give respons. Jeg håber de har nydt Rehmans Konservative Bolsjer.

I går blev jeg kort vist i TV2s 18-nyhederne sammen med borgmesteren, hvor jeg desværre ikke fik nogen taletid til gengæld har jeg haft held med at få mange læserbreve i lokalaviserne, omtale i form af artikler, meningsdueller og portrætinterview. Opbakningen fra naboerne er god, mødet med vælgerne er klart sjovest når de har noget på hjertet, synes man har gode mærkesager eller når de siger, at de vil støtte mit kandidatur!

Uanset hvordan det går i morgen, så fortsætter jeg det politiske arbejde med mine mærkesager.

Med venlig hilsen
Fasael Rehman (C)

Stem personligt på en ung konservativ kandidat med Frederiksberg i hjertet.

Jeg brænder for:
- det grønne Frederiksberg
- en styrket integration med godt naboskab
- mere frivillighed og fokus på interessefællesskaber
- fokus på studerende samt anskaffelse af flere boliger
- højt serviceniveau, lav skat og social omsorg for udsatte

Arkiveret i Billedgalleri, Kommunalvalg 2009